Fattigmandste - Kæmpe stenbræk

Vidste du at Kæmpe Stenbræk var fattigmandens te i gamle dage? 

Kæmpe Stenbræk er en skøn og nem plante at dyrke i Danmark. Ja faktisk så nem, at mange har den stående i massevis som bunddækkeplante i større bede, hvor den er en taknemmelig plante, som både gror i sol og skygge, sandet og tung jord og breder sig nemt.

Men det de fleste bare ikke lige ved, er at planten smager fuldstændig som earl grey te. 

Formering

Ønsker man at formere planten er dette også fantastisk nemt. Det eneste du skal gøre, er at trække et blad fra moderplanten med hele stilken med. Dette blad planter du ganske enkelt i jorden, I potte eller der hvor du ønsker en plante. Og inden for nogle uger har bladet slået rod og du har en ny plante.

Høst

Man høster de visne blade under planterne først på året omkring februar. Da tager man dem ind, skyller dem og tørrer dem. Herefter kan de knuses og opbevares tørt.