Børnenes permakultur

Jeg startede med permakultur, da jeg for 5 år siden gik ned med stress..
Hvorfor jeg gik ned med stress var der flere grunde til, men der var en grund som fyldte utrolig meget, nemlig magtesløshed over for mine børns fremtid!

I den periode gik det virkelig op for mig, at hele den verden vi kender er ved at falde fra hinanden. Naturen trækker stakåndet efter vejret, mens mennesket over hele kloden slår den ned og udpiner den, som vi i vesten nyder utrolig godt af.... indtil videre.....

Jeg fik børn, det kaster de enten i hovedet på mig en dag "mor hvordan kunne du finde på, at få mig midt alt det her kaos", eller "tak mor, fordi du gav mig chancen for at være her"...
Jeg håber selvfølgelig mest på den sidste!

At blive en del af løsningen

Jeg bliver simpelthen nød til at prøve alt hvad jeg kan på at bidrage til løsningen af alt det her rod!
Og jeg bliver nød til at kunne se min søn og datter i øjnene og sige "jeg gør ALT hvad jeg kan"!

Men hvad gør jeg så?
Jeg dyrker permakultur, som er en metode hvor du dyrker mad, MEGET mad, på meget lidt plads. Og ikke nok med det, så er det på en måde, som modvirker klimaforandringerne direkte, fordi man med permakultur fodrer sine planter med co2 fra atmosfæren..... og desuden så er det måde at dyrke mad MED naturen og ikke mod, som man gør i dag... og det er den korte udgave, for permalultur er så meget mere end det!
Derud over, så sorterer vi skrald, køber genbrug, køber sjældent noget, og hvis vi gør, så passer vi sindssyg godt på vores ting og bruger dem til de absolut ikke kan mere. Vi slagter selv så meget kød vi kan og får æg fra vores høns, som også bidrager til at vi undgår madspild + meget mere, blandt andet deres integration i haven.
Jeg går hjemme og "leger" gammeldags husmoder, for hjemmebagt rugbrød, hjemmelavet rullepølse og egne syltede rødbeder smager altså bare bedst og er det bedste for både krop og sjæl.

Samfundskritisk have

Der skrives en artikel om min samfundskritiske have i næste nummer af medlemsbladet for Permakultur Danmark, og der har de virkelig ramt rigtigt i artiklen de skriver!

Jeg har en samfundskritisk have, ja, jeg har et samfundskritisk liv.

Jeg mener ikke at kvinderne skal tilbage til kødgryderne og køkkenhaven, nej det kan da ligeså godt være manden også.
Men familien skal tilbage til at være en helhed med sig selv og naturen omkring.
Vi skal tilbage til varmen, til opmærksomheden, til tiden til hinanden, til fornøjelsen ved blot at modtage bedstemors lune sokker i julegave, for dem har hun strikket med kærlighed og det er meget mere værd end penge!
Vi skal tilbage til at alt er godt nok, selvom det er småt og ikke prangende og min er bedre end din! Tilbage til at livet er til at holde ud hele året og ikke kun de 14 dage i Spanien hver sommer.

Vi lever herhjemme kun af én indkomst og det er pisse hårdt, jeg tjener ingenting, min forretning går I 0, sådan er det. Men det kan vi også kun fordi vi har købt hus i smukke Sakskøbing på Lolland.
Er der så noget galt med vores samfundsmodel? JA, der er ikke plads til familie livet mere. Alt handler om penge, penge, penge....!!

     
Børnenes permakultur
Permakultur betyder en permanent kultur, og det skal vi tilbage til, det permanente, hvor livet er dejligt som det er og med de mennesker vi har.

Og hvor kommer børnene så ind i alt det her?
Jo de har intet valg! Skal de fortsætte den menneskelige eksistens på denne jord, så skal de pådrages en enorm omstilling, modsat hvordan vi voksne lever i dag.

Børnenes permakultur, børnenes fremtid. Hvordan lever man på denne jord uden at skade den?

Jeg har fundet en lille del af opskriften, men jeg er langt fra nået i mål 💚🌍

Følg med på Facebook